Ringe & Skinnemontager
Kikkertsigtemontage findes i flere forskellige udgaver, som både skal kunne passe rundt om kikkertsigtet, men samtidig skal kunne monteres på luftgeværet eller luftpistolens monteringsskinne. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i hvilken monteringsskinne luftgeværet eller luftpistolen har, inden man køber kikkertsigte og montage. Dertil er det vigtigt, at undersøge, hvor meget rekyl luftgeværet afgiver, da dette har stor betydning, for om der skal anvendes en ring- eller skinnemontage. Til luftgevær og luftpistoler uden rekyl, kan der fint anvendes en ringmontage, mens kraftige luftgevær med rekyl kræver en skinnemontage, for at sikre kikkertsigtet mod slag.
Hos AIRGUN.dk har vi et bredt udvalg af skinne- og ringmontager, som alle er på lager, så de kan leveres hos dig dagen efter bestilling. Vores sortiment indeholder montager fra både Gamo, Hawke, Diana, Nikko Stirling og Weihrauch, som alle er udviklet til brug på luftgevær. Dertil har vi et udvalg af adapter til Weaver og Picatinny montageskinner, som gør det muligt at fastgøre kikkertsigtet på forskellige skinner. Se vores udvalg af ring- og skinnemontager herunder og læs mere om montering nederst på siden.
Om skinne- og ringmontager
Den rigtige montering af et kikkertsigte er afgørende, for at luftgeværet kommer til at skyde 100% præcist, og at man får det fulde potentiale ud af kikkertsigtet. Montager kan ses som en relativ simpel del, der blot skal fastgøre kikkertsigtet til luftgeværet eller luftpistolen, men et forkert valg af montering, kan gøre det næsten umuligt at indskyde et kikkertsigte og i værste tilfælde ødelægge optikken. Derfor anbefaler vi, at man sætter sig ind i nogle grundlæggende ting om luftgeværet eller luftpistolen, som kikkertsigtet skal monteres på, inden man anskaffer sig et montage til kikkertsigte. Vi har herunder samlet nogle relevante informationer, som er vigtige at have med i overvejelser, når man køber montage til kikkertsigte.
Ring- eller skinnemontage?
Når du har fundet det rigtige kikkertsigte, så skal det naturligvis monteres på luftgeværet via en skinne- eller ringmontage. Valget mellem skinne- eller ringmontage afhænger af, hvor meget rekyl luftgeværet afgiver ved skud. En skinnemontage er kraftigere og kan derfor bedre holde kikkertsigtet på plads, og derfor anbefaler vi at der anvendes skinnemontage til luftgevær med rekyl. På mindre kraftige luftgevær, PCP luftgevær og luftpistoler er det fint at anvende ringmontage.
Weaver og Picatinny montage – hvad er forskellen?
Weaver og picatinny montager minder utrolig meget om hinanden, og ofte kan de godt anvendes sammen, men der er dog en væsentlig forskel, som man skal tage højde for. Selve bredden på slottet er en smule mindre på Weaver end på en Picatinny montage. Derfor kan en Picatinny montage godt modtage en Weaver montage, mens det omvendt kan give problemer, at påsætte en Picatinny montage på en Weaver, fordi skinnen kan være for bred til at passe ned i slottet. Dette problem kan dog læses ved at anvende en adapter, som vi blandt andet forhandler fra Hawke. Vi anbefaler derfor, at man altid undersøger hvilken monteringsskinne luftgeværet har og hvilken størrelse det er, inden man køber montage.
Montering af kikkertsigte
Montages monteres på kikkertsigtet ved at løse ringene og sætte dem rundt om røret, hvorefter de spændes fast. Derefter løsnes skruerne på selve monteringen og skubbes eller vippes ind på luftgeværet eller luftpistolen monteringsskinne. Sørg for at der er ca. 5 cm. øjeafstand mellem kikkertsigtet og øjet inden montageskruerne spændes helt fast. Hvis der er et hul til kikkertstop i luftgeværets monteringsskinne, så skrues kikkertstopskruen i monteringen ud og sættes ned i hullet. Er luftgeværet lavet uden et hul til kikkertstop, så monteres kikkertsigtet blot uden at anvende kikkertstopskruen. Se vores video om montering og indskydning herunder.
Montering og indskydning af kikkertsigte
Kundeservice
Vi ved at montering af kikkertsigte og valg af den rigtige montage, ofte skaber en del spørgsmål, grundet de mange forskellige elementer. Har du brug for hjælp til valg af montage, indskydning eller montering af kikkertsigte, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 97312710 – lokal 1. Du kan også kontakte os via mail på [email protected] eller skrive til os via Facebook. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra kl. 10.00-18.00 og lørdag/søndag/helligdage ligeledes fra kl. 10.00 –18.00.